Kristine, 24 år - folkedanser i 7 år, heraf 7 år som Fejltrin'er

I modsætning til de fleste andre yngre folkedansere kommer jeg ikke fra en familie, hvor der blev danset. Men som 17-årig oplevede jeg folkedans i bålets skær på en fællesnordisk ø-lejr. Det var faktisk ret sjovt, så da jeg kom hjem, og så et opslag på biblioteket om intro-aften i en folkedansforening, var jeg frisk på lige at prøve det igen.
At jeg så nu danser i Fejltrin på syvende sæson skyldes udover selve dansen alle de andre ting vi laver. At få en øl på vores stamværtshus efter hver danseaften, at tage på weekendture ol. er selvfølgelig en stor del af det. Men det der gør dansen så speciel er attituden til den. Vi skifter løbende partnere, så man lærer at danse med alle, alle niveauer danser sammen på kryds og tværs, og der er altid nogle, der lige kan lære dig et trin du ikke lige fangede eller give et lift til et bal hvis du skulle have lyst. Så selvom jeg i alle årene har haft et travlt ungdoms- og studieliv, og i en periode var kendt blandt de andre yngre Fejltrinere som 50/50 på grund af mit vekslende fremmøde, er Fejltrin alligevel blevet en fast og ret uundværlig del af mit liv.

Bent, 67 år - folkedanser i 1 år, heraf 1 år som Fejltrin'er

Jeg blev inviteret med til folkedans midt i sæsonen (foråret 2010) af en ung ”hundeveninde” som jeg havde mødt på Damhusengen, hvor vi hver især luftede vores vovser. Jeg blev mødt af en masse danseglade mennesker, der alle var utrolig søde og hjælpsomme med at få mig ind i de rette trin og rytmer. Det specielle hos fejltrin er, at her er man lige velkommen om man kommer alene eller som par. Det mener jeg, er en virkelig god ting, da mange ellers nemt bliver afholdt fra, at opleve glæden ved folkedans på grund af manglende partner. På en danseaften danser vi med mange forskellige. Det er en kæmpe fordel især når man kommer som nybegynder, da ingen ”fejltrin” når at blive fastlåst. Efter nogle få måneder var jeg med på forårsweekenden - igen en dejlig specialitet hos fejltrin, idet vi bliver rystet sammen på rigtig mange måder. Her vil jeg også nævne dejlige traveture i sommerhalvåret. Da den nye sæson startede i efteråret fik jeg virkelig glæde af trintræning for nybegyndere, der var indlagt i danseaftenerne. Når jeg bliver mere rutineret vil jeg glæde mig til at deltage i dansearangementer, der foregår stort set hver weekend rundt omkring i de forskellige foreninger. Jeg har i Fejltrin fundet stor livsglæde sammen med en masse livs- og danseglade mennesker og kan varmt anbefale andre, at få fundet danseskoene frem.

Kirsten, 79 år - folkedanser i 15 år, heraf 13 år som Fejltrin'er

Jeg har danset folkedans i ca. 15 år, deraf 13 i Fejltrin, som er en meget social forening, hvor alle bliver godt modtaget både med og uden partner. På vore danseaftner bliver der taget hånd om alle, så ingen sidder på bænken, hvis de ikke selv vil, og ingen har fast partner. Jeg har haft mange gode oplevelser i Fejltrin både på dansegulvet og udenfor bl.a. en drink sammen efter dansen; fællesspisning flere gange årligt; og nytårsaften. Om sommeren vandreture onsdag aften samt weekendture. Om vinteren skiture, som jeg dog ikke har deltaget i. Så længe helbredet holder vil jeg fortsat danse i Fejltrin - det er sjovt og det er god motion. Kan man danse folkedans er man ikke gammel!

Anne Marie, 51 år - folkedanser i 30+ år, heraf 25 år som Fejltrin'er

Mange GÅR til folkedans - for mig er det mere end det: jeg ER folkedanser! Folkedans og folkemusik har altid været en del af mig. Og da jeg for snart mange år siden flyttede til København og fandt ind i FEJLTRIN, fandt jeg også: danseglæde, glad musik, ildsjæle, venskaber, soul mates, en hjælpende hånd og et helt utroligt fællesskab.

Uanset hvor træt, stresset eller trist jeg måtte være, når jeg kommer ind i FEJLTRIN om onsdagen, går jeg altid derfra let på tå og i godt humør og ofte med nye planer om næste fælles aktivitet. Ud over dansen om onsdagen sker der hele tiden noget, hvor folk finder sammen på kryds og tværs og sætter aktiviteter igang: følges ud til et bal, en legestue, et musikarrangement, et dansekursus, en fælles spisning, en weekendtur, et stævne, eller en vandretur. De såkaldte græsrodsaktiviteter stortrives nemlig i Fejltrin. Aktiviteter, der ikke er arrangeret af foreningen/bestyrelsen, men af medlemmer, som ikke kan lade være.

Jeanne, 21 år - folkedanser i 15 år, heraf 1 år som Fejltrin'er

Da jeg for et år siden rejste fra Lolland til København for at læse videre, var det med bange anelser. Jeg så min folkedanserfremtid truet af nogle mørke skyer. For efter at have danset folkedans i den samme forening lige fra barn, er det ikke så let at gå ud og finde sig en ny forening - og så i København! Men jeg fandt en forening - eller foreningen. Nemlig "Fejltrin". Her behøvede jeg ikke at komme med en dansepartner eller have en dragt og alt det der. Medlemmerne var i alle aldre, og mine fordomme for københavnere blev grundigt gjort til skamme. Stor var min forbavselse da også, da jeg erfarede, at hele holdet gik på værtshus bagefter og fik en kold øl og snakkede med hinanden! Det havde jeg aldrig prøvet før (altså at være i selskab med et folkedanserhold på et værtshus). Her var virkelig noget at fortælle hjemme i foreningen på Lolland, når jeg kom på besøg. Med store øjne og ører lyttede min folkedansende familie på, at jeg berettede om disse københavnere, der ikke nøjedes med at danse, men også havde en masse andre ting på programmet. For ud over dansen (og øllet) byder Fejltrin også på bl.a. en årlig skitur til Norge, vandreture, forårs- og efterårsweekender og en whiskyklub (for at der ikke skal være løgn). De er sande livsnydere disse fejltrin'er, som medlemmerne ynder at kalde sig. De elsker fest og farver, og de griber hver en lejlighed, der byder sig. Og på trods af, at jeg kun har været med i et år, vil jeg her frembringe min hyldest til Fejltrin: Jeg har i Fejltrin fundet en meget god erstatning for min gamle forening, og jeg har lært en masse søde mennesker at kende. Københavnerne viste sig at være jyder, sjællændere, fynboer og endda lollikker - med et par enkelte rigtige københavnere i mellem. Men fælles for dem alle er, at de er glade fejltrin'ere, der gør mine onsdags aftner til ugens hyggelige lyspunkt. Så alle I dansere i det ganske land, der står for at skulle flytte til København - tro ikke, at det glade danseliv dermed er forbi! Find en ny forening, og hold dansen i live. Kender du ingen foreninger, kan jeg anbefale en virkelig god en. Den hedder Fejltrin...

Kirsten, 64 år - folkedanser i 11 år, heraf 1 år som Fejltrin'er
Jeg begyndte i 1985, at danse folkedans i en lillebitte ny opstartet folkedanserforéning på Rådvad vandrerhjem, hvor stort set alle var nybegyndere. Vi dansede nede i spisesalen, hvor jeg især husker, at jeg og en danser fik vores briller filtret sammen, da vi stødte hovederne sammen og hans stel måtte til opretning. Senere flyttede jeg nordpå og begyndte i 1987, at danse i en anden lille foréning i Helsingør: Nordsjællands Spillemands- og Folkedanserlaug. Her foregik det oppe under taget. Her skulle vi også passe på at komme udenom søjlerne. Vi havde et hav af musikere til at spille mens vi dansede, idet det var deres øve- aften vi var så heldige, at være en del af. Jeg har siden danset i forskellige foréninger i Nordsjælland, været med på flere landsstævner og masser af legestuer. Det blev til mange dejlige dansetimer hvor jeg en periode også dansede med min yngste datter. Jeg stoppede med folkedansen i 1995, idet jeg flyttede til Midtsjælland. Prøvede et par gange at få kridtet danseskoene, men når man mangler en dansepartner er det svært at komme i gang igen. Januar 2010 blev jeg ringet op af en gammel folkedanserveninde fra Helsingør. De manglede en danser i Fredensborg. Var det noget for mig? Jeg begyndte og tilfældigvis havde jeg min yngste datter med (nu 27 år). Hun blev hurtigt hevet op og danse og var fuldstændig tændt igen efter alle de år. Da hun boede i København og ikke havde bil gav hun sig i kast med internettet og udvalgte Fejltrin som hendes nye foréning. At man kan komme uden partner og alle deres sociale arrangementer, det trak! Da jeg havde hørt hende fortælle en masse om disse ”Fejltrin’er”, måtte jeg simpelthen ind til byen og møde dem. Faktisk startede det med, at hun fik arrangeret 2 dansere fra fejltrin, så vi sammen kunne tage på sønderhoning kursus i Lirum Larum i Roskilde. Efter kurset mødtes vi med andre Fejltrin’er og spiste middag inden vi gik til bal om aftenen. Så var jeg også godt brugt. At man danser med mange forskellige under en træningsaften er super godt. Er man altid det samme par, kan man nemt blive enige om en ”privat” dansestil. Jeg er virkelig glad for den måde Katrine og Jørgen underviser på. De viser altid en ny dans eller detalje. Dvs. nogle af danserne (eks. Hele kvadrillen) danser simpelthen dansen sammen med instruktøren. En anden god detalje er, at de underviser med mikrofon. Det er virkelig rart, så man kan høre ordentligt, selvom man står lidt fra og måske med ryggen til. Da jeg er på efterløn, har jeg også mulighed for at deltage i 3. halvleg som foregår Under Uret på Sølvtorvet. Her går snakken om løst og fast. Aldrig jeg været så meget sammen med de andre dansere i en foréning som vi er i Fejltrin. Det er dejligt at ikke alle styrter hver til sit når træningen er forbi. I pinsen får vi besøg af en flok tyske folkedansere. Det glæder vi os til. Inden da kommer der selvfølgelig et kursus i tyske danse. I Fejltrin er der ingen stramme miner når vi ”dummer os”, det er danseglæden der er i focus, og der er fuld fart på når Fejltrin’er mødes.